Spring til indhold
RAS-CON

Ydelse

Landbaseret akvakultur (RAS)

RAS-CON har rødder i landbaseret akvakultur (RAS) og rådgiver investorer og opdrættere om design, udbud, byggeri og drift af recirkulerede anlæg.

Jeg er vokset op på et af verdens første kommercielle recirkulerede fiskeopdræt og har siden 2018 rådgivet RAS-projekter i Norge, USA og resten af verden. RAS er stadig en niche, hvor jeg har dybere viden end de fleste – og hvor erfaring fra drift gør en reel forskel i design og projektering.

Opgaven omfatter typisk

  • Idéudvikling, kapacitets- og produktionsplanlægning
  • Layout og engineering af RAS-anlæg
  • Finansiering, tilladelser og business case
  • Udbudsmateriale og kontraktforhandling med leverandører
  • Kvalitetssikring under byggeri
  • Support, optimering og træning i drift

Det får I

  • Teknisk og økonomisk beslutningsgrundlag
  • Udbudsmateriale og leverandørsammenligning
  • Et anlæg, der producerer det, der blev lovet

Eksempler

Landbaseret akvakultur · 2019–2025

AquaCon

Over 100 mio. USD

Engineering manager · Oslo / Maryland, USA

Greenfield-anlæg til 12.000 tons laks om året – produktionskoncept og teknisk løsning fra koncept til udbud og tilladelser.

  • Detaljeret udbudsmateriale og valg af teknologileverandører
  • Bindeled mellem amerikansk engineering og europæisk procesleverandør
  • Strømforsyning og belastningsprofiler: nettilslutning vs. ø-drift med gas, biomasse, sol og spildvarme
  • Energi- og massebalancer, kølebehov samt koordinering af biogas- og spildevandsanlæg
  • Dialog med amerikanske myndigheder om udledningstilladelse og deltagelse i bestyrelsesmøder

Landbaseret akvakultur · 2024–2025

Atlantic Sapphire

Designreview-konsulent · Florida, USA

Uafhængigt designreview af et af verdens største landbaserede lakseanlæg, med fund fremlagt for bestyrelsen.

  • Identificerede kritiske flaskehalse, der påvirkede drift og kapacitet
  • Dokumenterede underdimensionering og udarbejdede turnaround-forslag med prioriterede handlinger
  • Rapport med konkrete optimeringer og lavthængende frugter for driftssikkerhed og produktion

Landbaseret akvakultur · 2024

Nordic Aqua Partners

Driftssupport · Kina

Support på stedet ved drift af biofiltre og Zero Water Change-system.

  • Teknisk input, der bidrog til at løse geosmin-udfordringer

Ledig til nye opgaver fra 1. december 2026

Har du en opgave?

Fortæl kort om projektet, så vender jeg tilbage inden for én arbejdsdag – med et ærligt bud på, om jeg er den rette.